habitære fornemmelser

Voxer et skæg, mens jeg venter på, at mit hjem skal vokse sig stort nok til den røde parket, med strømlinede flyvefisk i profil. Vi går lidt til sit, hver for sig og det er i og for sig meningen der kom med posten da mit volds-abonnement udløb var der ingen der så de hvide lanterner på himlens bue sat op af den sidste influenza, der havde sneget sig ind ad den sprække ovre i hendes sind blot en kile i den ravnsorte pels på en frønnet kappe af slidte længsler voksede sig glidende udover hendes rya lagt øde under teaktræsbordets løber i skålen med bjørnen lå nøglen til carporten med hans spillende læber på kaskelothvalens tag drak de hinanden så fulde som svin mens den flimrende varmedis lå som et tungt favntag på den øde strækning mellem stat 1 og stat 2 hvor de ikke fandt hinanden da de stod i retssalen og ventede sig en baby der skulle skilles inden ankomsten til månen hvor tudsen sad tænksom og vendte hver og en af sine 3 mønter 11 gange mens lavninger hældte sig selv på dunke i delle der forhåbentligt havde set sin dag inden sommerens bikinijag kun godt at man kunne og jo da havde den frie vilje til at blive en undgænger i en ren kvartalsvis rus af habitære fornemmelser lånt på klods hos en leveringsdygtig frue i det meste...