søndag den 30. april 2017
søndag den 23. april 2017
mandag den 17. april 2017
søndag den 16. april 2017
lørdag den 15. april 2017
18.historie Atlas
Ord fra fb-venner til d.18. dogmehistorie. Her er dem jeg fik:
Anders, flamingo, silden, motivet, faxe kondi, galanteri, hjemløs, dolce vita, Korsbæk, fællesbetændelse, træt, blå, kysse, liljer, bøgeskov, sansegynge, sølvske, begyndelse, forårskåd, tvillingesøerne, atlas, meldug, intersex, regnbuevejr, hello, sommerferie, 16 år, stjernevrimmel, utilgiveligt, burde, chardonnay.
Sommerferie ved tvillingesøerne med egen bådebro og kajakker til fri afbenyttelse. Hun havde glædet sig. De havde booket hytten for hele 14 dage, denne gang havde de været tidligt ude. Det var gennem hendes arbejde, at de kunne leje ferieboliger og der var altid rift om at leje netop denne hytte, som de havde haft lejet en påske for nogle år siden. Det år havde påsken ligget sent og hytten, der lå omkranset af en smuk bøgeskov, var blevet fortryllende indhyllet i lysegrønt af skoven, der bogstaveligt talt var sprunget ud lige for øjnene af dem. De havde nydt den påske med Chardonnay og rejemadder på terrassen. Haft sex i alle rum som da de var yngre og altid ville indvie ethvert rum i de ferieboliger de lejede. Det var la Dolce Vita og Lisa havde været med sin veninde Naja og dennes familie på Bornholm, så det havde været første gang længe, at de ikke var forældre på ferie med et styks vranten teenager.
Men nu dette. Det var utilgiveligt.
Det var begyndt for nogle måneder siden. Opkaldende, når Anders ikke var hjemme. Første gang, da hun trallende og forårskåd lå på knæ på en plade flamingo i drivhuset, hvor hun var ved at redde vindruen fra meldug med en sprøjte mælk. Hendes mobiltelefon havde vibreret i hendes inderlomme. Pyt havde hun tænkt, men den var blevet ved og irriteret havde hun taget sine blomstrede havehandsker af og fisket telefonen op. Ja!? Havde hun svaret med sin "Jeg har travlt stemme". En lys, let barnlig stemme med en intonation af noget asiatisk havde sagt. "Hello!" Your husband likes to fuck me!" Og så var røret blevet lagt på.
Hun var blevet rystet og havde tjekket på telefonen for at se, om der var et nummer hun kunne ringe tilbage til, eller i det mindste tjekke på nettet, men det havde været hemmeligt nummer. Hun var gået ind i huset, havde pludseligt følt sig meget tørstig. Noget strammede om brystkassen på hende og hun havde drukket direkte fra den 2 liters flaske med faxe kondi, der stod i køleskabslågen, noget for hende ellers helt uhørt. I det øjeblik var Lisa kommet ud i køkkenet, med sin vanlige evne for at snige sig rundt som en lydløs kat i huset. "Aiii Mor! Drikker du af flasken? Jeg vil også have noget af den faxe kondi!" I bar befippelse og forskrækkelse havde hun banket til den åbne køleskabsdør med sin ene arm og silden var røget på gulvet. Glasset var revnet og der havde løbet karrysild ud over fliserne. Hun havde hvæset af Lisa og sagt, at hun burde stå noget tidligere op - og så ellers starte sin dag med et glas mælk i stedet for faxe kondi. Så var hun strøget forbi hende og ud på toilettet, hvor hun havde sat sig på det nedslåede toiletsæde. Og så var hun kommet til fornuft. Det havde selvfølgeligt været forkert nummer, havde hun forklaret sig selv. Og da Lisa forsigtig havde banket på døren og spurgt om hun var okay, havde hun svaret med sin "mor er ubekymret, men lidt træt stemme," At hun var ok, men havde følt et migræneanfald havde været under opsejling. Men at nu var hun helt i orden og om Lisa mon ville være så sød at hjælpe med karrysilden? Den gik selvfølgeligt ikke. Lisa havde svaret udenfor, at hun jo hadede sild og desuden havde mægtig travlt, da hun skulle over til Naja og lave en engelskopgave som de skulle aflevere i morgen. Og så var hun strøget ud ad døren noget så hurtigt.
Da Anders kom hjem senere den eftermiddag havde han haft en buket rosa liljer med til hende. Hun elskede liljer, men fik knaldende hovedpine af deres duft. Og det vidste han da.? "Sikken galanteri!" havde hun sagt med en spids stemme og Anders havde smilet og sagt, at ja han var godt klar over fadæsen, men Paw hans kollega var kommet til at tage den forkert buket. De havde begge købt en buket til deres koner fordi de havde måtte undvære dem en hel søndag. Paw var desværre kommet til at tage den forkerte fra bilens tag og inden Anders havde opdaget det, var han kørt. Derefter havde Anders sagt, at der lugtede af karrysild i hele huset. Og ja, det gjorde der, det var rædsomt. Og hun havde forklaret, hvordan Lisa havde forskrækket hende så hun var kommet til at tabe silden på gulvet. Men hun havde ikke nævnt telefonopkaldet - hvorfor vidste hun ikke.
Senere da de stod i drivhuset i tusmørket på en dag, der var startet med så fint et vejr, men var endt med regnbuevejr, som Lisa havde kaldt det, når hun opdagede en regnbue, da hun var lille. Havde hun på en henkastet måde spurgt om han havde nogle svære patienter for øjeblikket? Han havde lagt armen om skulderen på hende, givet den et klem og sagt, at det havde han jo altid. Hun havde villet sige noget mere, men Lisa var i det øjeblik kommet cyklende ind ad havegangen. Øjeblikket var forpasset.
Hun havde næsten glemt hændelsen, da telefonen ringede en lun aften, hvor hun havde sneget sig udenfor og lå og røg en hemmelig cigaret i Lisas gamle sansegynge. Hun kunne lige være der, hvis hun krøb godt sammen og hun lå og kiggede op på den begyndende stjernevrimmel, da telefonen ringede. Den lå ved siden af hende og vibrerede. Lisa var hjemme, så der var ingen grund til bekymring den vej, men Anders var afsted på en kongres i Helsinki og måske det var ham? Men igen havde det været den lyse stemme, der sagde. "Your husband likes to f..", mere havde hun ikke hørt, så var forbindelsen blevet brudt og endnu engang intet nummer på displayet.
Denne gang blev hun ikke nær så forskrækket som første gang og hun fik med noget besvær trukket sig op i rebene, så hun sad i en akavet sammenkrummet stilling på gyngens kant, før hun fik vrikket sig ud. Helt pragmatisk tænkte hun, at Anders ikke var den utro type, men de havde kendt hinanden i 23 år og den anden dag, var hun kommet i tanke om, at de havde glemt at kysse hinanden i 5 dage. Noget de ellers havde lovet hinanden aldrig måtte ske. Så motivet til et potentielt utroskab var klart. Desuden var hun gået i overgangsalderen og havde de sidste par år, følt sig mere og mere usynlig som kvinde i det offentlige rum. Det var smerteligt, når hun samtidig havde en datter på 16 år, der foragtede stort set alt, hvad hun som mor og kvinde stod for. At Anders også stod i en eller anden midtvejskrise var klart, det vidnede motorcyklen i garagen om. På en eller anden måde fik mændende også bare mere plads på den konto, mens kvinderne blev overladt til store ravkæder og tidlige museumsbesøg efterfulgt af venindebrunch. Åh, hun var gal. Men ligefrem utroskab? Nej! Det var nok en syg forstyrret patient. Det var sket før. Som privatpraktiserende psykiater gennem flere år var Anders et par gange tidligere blevet stalket af nogle heftige patienter.
Det måtte være det.
"Moaar! Kan vi ikke køre til Korsbæk i morgen?" Lisa råbte ude fra badekarret, hvor hun lå og soppede i mandel-oliebad. Hende og Naja var begyndt at afprøve forskellige beautytip fra en blog de fulgte hengivent... Ligesom hun nu hengivent fulgte med i Matador, der blev genudsendt for gud ved, hvilken gang. Men det var selvfølgeligt fint for de unges dannelse. Hun kom til at fnise ad den tanke og følte sig, som var hun en tidligere uddannelsesminister. "Nej, råbte hun tilbage til Lisa, Korsbæk er en fiktion. Den findes ikke i virkeligheden." "What!!!?" På Lisas udråb kunne hun høre de utallige udråbstegn og spørgsmålstegn, men så havde telefonen igen ringet. Denne gang havde det været Anders, der ringede fra sit hotelværelse. Han havde spurgt hende om der var sket noget, hun lød stakåndet? Og hun havde fortalt, at hun havde modtaget et par mærkelige opkald. Han havde spurgt helt sagligt ind til det og sagde, at det måtte være forkert nummer, eller en evt. forstyrret person. Ikke helt beroliget, men dog nok til at falde i søvn, var hun dagen efter vågnet udhvilet og kunne i dagslysets klare skær, slå det hele hen.
De havde nærmet sig sommerferien og der havde været travlhed i huset. Både hende og Lisa havde eksaminer. Hun havde sin afgangsklasse og Lisa sine 1.g. eksaminer. Desuden havde hende og Lisa også haft deres mange, daglige sammenstød at passe, hvilket ved flere lejligheder havde ført til at Anders var fortrukket til sit arbejdsværelse, men oftest inden da, havde han sagt et eller andet irriterende klogt - som at "de burde slippe deres 'fællesbetændelse', der i virkeligheden havde rod i den uvægerlige sorg, det var at overrive navlestrengen". Det fik hendes sarkasme til at flyde over i retningen af om "Skindbuksen strammede om maven på ham!? For så skulle han måske genoptage tennis i stedet for hans konstante flugt på motorcyklen?" Det fik ham selvfølgeligt bare til at flygte ud på endnu længere ture på hans maskine. Og hende til at lægge en sølvske frem til ham, når de spiste jordbær eller koldskål. De hadede begge smagen af sølvske i munden - og som endnu et af de sære steder, hvor hun til tider kunne opdage, at hun igen stod i fortabelsestanker - undrede hun sig over, at de ikke havde skilt sig af med arvesølvet. For hvorfor? Lisa ville jo ikke eje det, hun ville jo intet med dem.
Men på en sjælden god dag, inden sommerferien, hvor hende og Lisa havde ligget på et tæppe i haven og Lisa tillidsfuldt havde lagt sit hoved til rette på hendes mave. Havde Lisa fortalt om et 'Atlas af følelser', som hende og Naja var ved at lave. Det skulle indeholde alle følelser i verden placeret i fiktive lande. Det lød smukt, havde hun sagt. Sikken fin idé. Og Lisa havde synes om hendes forslag - at føle sig som hjemløs. Hvor ville det sted være på et atlas? Og det havde føltes som en ny begyndelse. Som om, at de var to voksne mennesker, der måske kunne udvikle et spirende venskab. Denne hændelse havde fået hende til at føle sig glad og nådig og hun havde gået på lette fødder for første gang i noget, der havde føltes som år. Og til sommerafslutningsfesten på skolen, havde hun ligefrem været morsom - det var alt for længe siden, at det var sket.
De første dage af sommerferien skulle Lisa på festival. Hun havde kørt hende derned. Lisa havde ellers først forsøgt at overtale Anders til at køre hende, fordi det ville være så sejt at ankomme på motorcykel. I stedet havde de fyldt bilen op med Naja, Kim og Andrea samt en masse bagage og de havde alle været helt oppe at køre. Lisa havde været lidt i sit gamle lune, hvor hun havde gjort nar ad hende over for de andre, fordi hun var kommet til at blotte sin uvidenhed over et af de band, som de skulle høre og som tilsyneladende var større end stort! Andrea havde sagt fra bagsædet, at sangeren forresten var en intersex person. Og der havde været almen: "oh, åh, cool, swag og jeg tænkte det nok og den slags fra de andre i bilen. Så havde hun fortalt, at hun for et par år siden havde haft en elev, der var blevet opereret som lille, for at blive til et køn, men at det havde været fejlslagen behandling. Den elev kæmpede nu for interseksuelles rettigheder i diverse NGO'er verden over. Lisa bemærkede den højnede respekt fra de andre i bilen og det havde været et varmere farvel og på gensyn end starten af turen havde lagt op til.
Der havde ikke været plads i bilen til hendes ting, så hun kørte hjem igen. Så kunne huset også blive ordentligt lukket ned. Hende og Anders havde aftalt, at Anders skulle køre til hytten i skoven på sin motorcykel. Han havde købt en blå hjelm til hende. For som han sagde: "Den matcher dine øjne og til sommer skal du være min bagsædesild". Der havde været spænding i luften mellem dem gennem flere uger og de så begge frem til noget alenetid.
Tilbage i huset så hun at motorcyklen stod der endnu? Hun troede at Anders ville have været kørt?
Et eller andet instinkt fik hende til at låse sig ind i huset uden megen lyd. Der hang en duft af noget ukendt. Noget liljeagtigt tungt. Og hun vidste med det samme, hvad der var på færde. Stille lukkede hun døren bag sig og gik langsomt op ad trappen. Bag soveværelsets dør hørte hun hvinende lyde og den stemme hun havde hørt i telefonen, sagde - "How can I find you in the forrest? Og hun hørte sin mand svare, at: "It is holidaytime with my wife - but in the second week my daughter will come and I can sneak out so we can meet".
Og nu sad hun - der er mig, i bilen foran hytten i skoven. Jeg trommer i rattet og jeg tænker, at det er utilgiveligt. At løgnen er utilgivelig. Jeg gav mig ikke til kende hjemme i huset. Jeg forlod det og kørte hertil. Nu venter jeg på min mand. Jeg ved hvor skuret er. Skuret med brændestablen og øksen. Søen er sort nede mellem træerne og jeg kan høre hans motorcykel køre ned ad den lille vej. Han er her snart.
Anders, flamingo, silden, motivet, faxe kondi, galanteri, hjemløs, dolce vita, Korsbæk, fællesbetændelse, træt, blå, kysse, liljer, bøgeskov, sansegynge, sølvske, begyndelse, forårskåd, tvillingesøerne, atlas, meldug, intersex, regnbuevejr, hello, sommerferie, 16 år, stjernevrimmel, utilgiveligt, burde, chardonnay.
Sommerferie ved tvillingesøerne med egen bådebro og kajakker til fri afbenyttelse. Hun havde glædet sig. De havde booket hytten for hele 14 dage, denne gang havde de været tidligt ude. Det var gennem hendes arbejde, at de kunne leje ferieboliger og der var altid rift om at leje netop denne hytte, som de havde haft lejet en påske for nogle år siden. Det år havde påsken ligget sent og hytten, der lå omkranset af en smuk bøgeskov, var blevet fortryllende indhyllet i lysegrønt af skoven, der bogstaveligt talt var sprunget ud lige for øjnene af dem. De havde nydt den påske med Chardonnay og rejemadder på terrassen. Haft sex i alle rum som da de var yngre og altid ville indvie ethvert rum i de ferieboliger de lejede. Det var la Dolce Vita og Lisa havde været med sin veninde Naja og dennes familie på Bornholm, så det havde været første gang længe, at de ikke var forældre på ferie med et styks vranten teenager.
Men nu dette. Det var utilgiveligt.
Det var begyndt for nogle måneder siden. Opkaldende, når Anders ikke var hjemme. Første gang, da hun trallende og forårskåd lå på knæ på en plade flamingo i drivhuset, hvor hun var ved at redde vindruen fra meldug med en sprøjte mælk. Hendes mobiltelefon havde vibreret i hendes inderlomme. Pyt havde hun tænkt, men den var blevet ved og irriteret havde hun taget sine blomstrede havehandsker af og fisket telefonen op. Ja!? Havde hun svaret med sin "Jeg har travlt stemme". En lys, let barnlig stemme med en intonation af noget asiatisk havde sagt. "Hello!" Your husband likes to fuck me!" Og så var røret blevet lagt på.
Hun var blevet rystet og havde tjekket på telefonen for at se, om der var et nummer hun kunne ringe tilbage til, eller i det mindste tjekke på nettet, men det havde været hemmeligt nummer. Hun var gået ind i huset, havde pludseligt følt sig meget tørstig. Noget strammede om brystkassen på hende og hun havde drukket direkte fra den 2 liters flaske med faxe kondi, der stod i køleskabslågen, noget for hende ellers helt uhørt. I det øjeblik var Lisa kommet ud i køkkenet, med sin vanlige evne for at snige sig rundt som en lydløs kat i huset. "Aiii Mor! Drikker du af flasken? Jeg vil også have noget af den faxe kondi!" I bar befippelse og forskrækkelse havde hun banket til den åbne køleskabsdør med sin ene arm og silden var røget på gulvet. Glasset var revnet og der havde løbet karrysild ud over fliserne. Hun havde hvæset af Lisa og sagt, at hun burde stå noget tidligere op - og så ellers starte sin dag med et glas mælk i stedet for faxe kondi. Så var hun strøget forbi hende og ud på toilettet, hvor hun havde sat sig på det nedslåede toiletsæde. Og så var hun kommet til fornuft. Det havde selvfølgeligt været forkert nummer, havde hun forklaret sig selv. Og da Lisa forsigtig havde banket på døren og spurgt om hun var okay, havde hun svaret med sin "mor er ubekymret, men lidt træt stemme," At hun var ok, men havde følt et migræneanfald havde været under opsejling. Men at nu var hun helt i orden og om Lisa mon ville være så sød at hjælpe med karrysilden? Den gik selvfølgeligt ikke. Lisa havde svaret udenfor, at hun jo hadede sild og desuden havde mægtig travlt, da hun skulle over til Naja og lave en engelskopgave som de skulle aflevere i morgen. Og så var hun strøget ud ad døren noget så hurtigt.
Da Anders kom hjem senere den eftermiddag havde han haft en buket rosa liljer med til hende. Hun elskede liljer, men fik knaldende hovedpine af deres duft. Og det vidste han da.? "Sikken galanteri!" havde hun sagt med en spids stemme og Anders havde smilet og sagt, at ja han var godt klar over fadæsen, men Paw hans kollega var kommet til at tage den forkert buket. De havde begge købt en buket til deres koner fordi de havde måtte undvære dem en hel søndag. Paw var desværre kommet til at tage den forkerte fra bilens tag og inden Anders havde opdaget det, var han kørt. Derefter havde Anders sagt, at der lugtede af karrysild i hele huset. Og ja, det gjorde der, det var rædsomt. Og hun havde forklaret, hvordan Lisa havde forskrækket hende så hun var kommet til at tabe silden på gulvet. Men hun havde ikke nævnt telefonopkaldet - hvorfor vidste hun ikke.
Senere da de stod i drivhuset i tusmørket på en dag, der var startet med så fint et vejr, men var endt med regnbuevejr, som Lisa havde kaldt det, når hun opdagede en regnbue, da hun var lille. Havde hun på en henkastet måde spurgt om han havde nogle svære patienter for øjeblikket? Han havde lagt armen om skulderen på hende, givet den et klem og sagt, at det havde han jo altid. Hun havde villet sige noget mere, men Lisa var i det øjeblik kommet cyklende ind ad havegangen. Øjeblikket var forpasset.
Hun havde næsten glemt hændelsen, da telefonen ringede en lun aften, hvor hun havde sneget sig udenfor og lå og røg en hemmelig cigaret i Lisas gamle sansegynge. Hun kunne lige være der, hvis hun krøb godt sammen og hun lå og kiggede op på den begyndende stjernevrimmel, da telefonen ringede. Den lå ved siden af hende og vibrerede. Lisa var hjemme, så der var ingen grund til bekymring den vej, men Anders var afsted på en kongres i Helsinki og måske det var ham? Men igen havde det været den lyse stemme, der sagde. "Your husband likes to f..", mere havde hun ikke hørt, så var forbindelsen blevet brudt og endnu engang intet nummer på displayet.
Denne gang blev hun ikke nær så forskrækket som første gang og hun fik med noget besvær trukket sig op i rebene, så hun sad i en akavet sammenkrummet stilling på gyngens kant, før hun fik vrikket sig ud. Helt pragmatisk tænkte hun, at Anders ikke var den utro type, men de havde kendt hinanden i 23 år og den anden dag, var hun kommet i tanke om, at de havde glemt at kysse hinanden i 5 dage. Noget de ellers havde lovet hinanden aldrig måtte ske. Så motivet til et potentielt utroskab var klart. Desuden var hun gået i overgangsalderen og havde de sidste par år, følt sig mere og mere usynlig som kvinde i det offentlige rum. Det var smerteligt, når hun samtidig havde en datter på 16 år, der foragtede stort set alt, hvad hun som mor og kvinde stod for. At Anders også stod i en eller anden midtvejskrise var klart, det vidnede motorcyklen i garagen om. På en eller anden måde fik mændende også bare mere plads på den konto, mens kvinderne blev overladt til store ravkæder og tidlige museumsbesøg efterfulgt af venindebrunch. Åh, hun var gal. Men ligefrem utroskab? Nej! Det var nok en syg forstyrret patient. Det var sket før. Som privatpraktiserende psykiater gennem flere år var Anders et par gange tidligere blevet stalket af nogle heftige patienter.
Det måtte være det.
"Moaar! Kan vi ikke køre til Korsbæk i morgen?" Lisa råbte ude fra badekarret, hvor hun lå og soppede i mandel-oliebad. Hende og Naja var begyndt at afprøve forskellige beautytip fra en blog de fulgte hengivent... Ligesom hun nu hengivent fulgte med i Matador, der blev genudsendt for gud ved, hvilken gang. Men det var selvfølgeligt fint for de unges dannelse. Hun kom til at fnise ad den tanke og følte sig, som var hun en tidligere uddannelsesminister. "Nej, råbte hun tilbage til Lisa, Korsbæk er en fiktion. Den findes ikke i virkeligheden." "What!!!?" På Lisas udråb kunne hun høre de utallige udråbstegn og spørgsmålstegn, men så havde telefonen igen ringet. Denne gang havde det været Anders, der ringede fra sit hotelværelse. Han havde spurgt hende om der var sket noget, hun lød stakåndet? Og hun havde fortalt, at hun havde modtaget et par mærkelige opkald. Han havde spurgt helt sagligt ind til det og sagde, at det måtte være forkert nummer, eller en evt. forstyrret person. Ikke helt beroliget, men dog nok til at falde i søvn, var hun dagen efter vågnet udhvilet og kunne i dagslysets klare skær, slå det hele hen.
De havde nærmet sig sommerferien og der havde været travlhed i huset. Både hende og Lisa havde eksaminer. Hun havde sin afgangsklasse og Lisa sine 1.g. eksaminer. Desuden havde hende og Lisa også haft deres mange, daglige sammenstød at passe, hvilket ved flere lejligheder havde ført til at Anders var fortrukket til sit arbejdsværelse, men oftest inden da, havde han sagt et eller andet irriterende klogt - som at "de burde slippe deres 'fællesbetændelse', der i virkeligheden havde rod i den uvægerlige sorg, det var at overrive navlestrengen". Det fik hendes sarkasme til at flyde over i retningen af om "Skindbuksen strammede om maven på ham!? For så skulle han måske genoptage tennis i stedet for hans konstante flugt på motorcyklen?" Det fik ham selvfølgeligt bare til at flygte ud på endnu længere ture på hans maskine. Og hende til at lægge en sølvske frem til ham, når de spiste jordbær eller koldskål. De hadede begge smagen af sølvske i munden - og som endnu et af de sære steder, hvor hun til tider kunne opdage, at hun igen stod i fortabelsestanker - undrede hun sig over, at de ikke havde skilt sig af med arvesølvet. For hvorfor? Lisa ville jo ikke eje det, hun ville jo intet med dem.
Men på en sjælden god dag, inden sommerferien, hvor hende og Lisa havde ligget på et tæppe i haven og Lisa tillidsfuldt havde lagt sit hoved til rette på hendes mave. Havde Lisa fortalt om et 'Atlas af følelser', som hende og Naja var ved at lave. Det skulle indeholde alle følelser i verden placeret i fiktive lande. Det lød smukt, havde hun sagt. Sikken fin idé. Og Lisa havde synes om hendes forslag - at føle sig som hjemløs. Hvor ville det sted være på et atlas? Og det havde føltes som en ny begyndelse. Som om, at de var to voksne mennesker, der måske kunne udvikle et spirende venskab. Denne hændelse havde fået hende til at føle sig glad og nådig og hun havde gået på lette fødder for første gang i noget, der havde føltes som år. Og til sommerafslutningsfesten på skolen, havde hun ligefrem været morsom - det var alt for længe siden, at det var sket.
De første dage af sommerferien skulle Lisa på festival. Hun havde kørt hende derned. Lisa havde ellers først forsøgt at overtale Anders til at køre hende, fordi det ville være så sejt at ankomme på motorcykel. I stedet havde de fyldt bilen op med Naja, Kim og Andrea samt en masse bagage og de havde alle været helt oppe at køre. Lisa havde været lidt i sit gamle lune, hvor hun havde gjort nar ad hende over for de andre, fordi hun var kommet til at blotte sin uvidenhed over et af de band, som de skulle høre og som tilsyneladende var større end stort! Andrea havde sagt fra bagsædet, at sangeren forresten var en intersex person. Og der havde været almen: "oh, åh, cool, swag og jeg tænkte det nok og den slags fra de andre i bilen. Så havde hun fortalt, at hun for et par år siden havde haft en elev, der var blevet opereret som lille, for at blive til et køn, men at det havde været fejlslagen behandling. Den elev kæmpede nu for interseksuelles rettigheder i diverse NGO'er verden over. Lisa bemærkede den højnede respekt fra de andre i bilen og det havde været et varmere farvel og på gensyn end starten af turen havde lagt op til.
Der havde ikke været plads i bilen til hendes ting, så hun kørte hjem igen. Så kunne huset også blive ordentligt lukket ned. Hende og Anders havde aftalt, at Anders skulle køre til hytten i skoven på sin motorcykel. Han havde købt en blå hjelm til hende. For som han sagde: "Den matcher dine øjne og til sommer skal du være min bagsædesild". Der havde været spænding i luften mellem dem gennem flere uger og de så begge frem til noget alenetid.
Tilbage i huset så hun at motorcyklen stod der endnu? Hun troede at Anders ville have været kørt?
Et eller andet instinkt fik hende til at låse sig ind i huset uden megen lyd. Der hang en duft af noget ukendt. Noget liljeagtigt tungt. Og hun vidste med det samme, hvad der var på færde. Stille lukkede hun døren bag sig og gik langsomt op ad trappen. Bag soveværelsets dør hørte hun hvinende lyde og den stemme hun havde hørt i telefonen, sagde - "How can I find you in the forrest? Og hun hørte sin mand svare, at: "It is holidaytime with my wife - but in the second week my daughter will come and I can sneak out so we can meet".
Og nu sad hun - der er mig, i bilen foran hytten i skoven. Jeg trommer i rattet og jeg tænker, at det er utilgiveligt. At løgnen er utilgivelig. Jeg gav mig ikke til kende hjemme i huset. Jeg forlod det og kørte hertil. Nu venter jeg på min mand. Jeg ved hvor skuret er. Skuret med brændestablen og øksen. Søen er sort nede mellem træerne og jeg kan høre hans motorcykel køre ned ad den lille vej. Han er her snart.
fredag den 14. april 2017
torsdag den 6. april 2017
søndag den 2. april 2017
Abonner på:
Opslag (Atom)