Melankolien blev stedt til hvile
under gårdens æbletræer
da hånden lagde sig på min skulder
det øjeblik
mit hjerte fandt hjem.
Forfædres fortræd tilgivet
og usynlighedens nåde
tog bort den tusmørke sten
- små fugle trækker
den nu på havet
i vredens lille båd -
Gul(d) sitrer,
gennemløber systemer
kimer i verdens mindste
klokker af nektar
i blodbaner blåt
brændende på den hvide hud.
søndag den 29. maj 2016
søndag den 22. maj 2016
11. historie: Bernie og verdens skildpadder
11.historie i rækken af fortællinger med ord fra fb.venner. Dette var dem jeg fik:
Drømmefanger, mod, savn, ro, sutsko, Galapagos, evigheden, alene, grådunkel, tipi, grotesk realisme, brutale kønsdele, agurketid, mentor, Aperol, pyjamas, kærlighed.
Bernie havde 48 skildpadder gående i sit hus, eller rettere 47 for Ursula hans ældste skildpadde som havde været hans i 28 år boede sammen med ham ude i haven hvor hans tipi stod opslået på 6.år. Her havde han fundet sig til rette efter at nogle af skildpadderne inde i det efterhånden terrarielignende hus var begyndt at udvikle sig i en uheldig retning, eller det var måske så meget sagt, for det var evolution og tidens gang, der gjorde det. Altså at de havde udviklet nogle brutale kønsdele som de brugte til at slås med.
I starten havde Bernie, der var tidligere økonom indtil han var begyndt at opleve, at hans verden var blevet grådunkel af alle de tal, der skulle strække sig i urimelige retninger i det oversøiske firma han arbejdede i, haft en jævn interesse for skildpadder. Men inden han var blevet fyret for opsætsighed og manglende rettidig omhu var der stadig landet en betragtelig løn på hans konto hver måned, og hans funkisvilla var dog også stadig fra nogle vinkler i haven ganske pæn. Og lønnen havde strakt sig ganske langt. det var blevet til flere lærerige rejser til Galapagos hvor han efterhånden havde valgt at arbejde som frivillig for dyrenes og naturens bevarelse når han kom ud på øerne. Den ro han havde fundet der, var nu et konstant savn hos ham efter evigheden, der hvilede over øerne.
Nu trissede han det meste af tiden rundt i pyjamas og sutsko og havde det ganske komfortabelt.
Egentligt burde han sælge huset, en tanke der mange gange i løbet af en dag ligesom flød på søen i hans hjerne som krusninger over et blidt hav, og definitivt flytte til øerne, men der var jo alle skildpadderne i huset og på trods af deres særprægede aggressive hus bz'else så havde de hans kærlighed. Og Bernie ønskede at verden havde mod til mere af den. Og for ikke at lade alle de knapt så brutale skildpadder i stikken fordi Donald den lyse førte an som en teenage attila mutant og var mindst lige så arrig som naboens terrier og grundlæggende lige så dum som den latterlige nabokone, havde han bygget sig en telttunnel fra tipien og hen til terrassen, så han kunne bevæge sig ind i huset i al slags vejr og sætte Donald på plads når han triumferende havde sat sig på et kålhoved med blodklatter fordi han havde bidt på andres sårbare halse.
Bernie havde overvejet om han skulle isolere Donald fra de øvrige og havde været i gang med at udtænke et system den dag et brev var dumpet ned i hans postkasse med beskeden om, at kommunen havde tildelt ham en mentor, der ville komme d.d. kl.kvart over 2. Jamen helt ærlig.. Bernie havde fået travlt med at gøre det hyggeligt i tipien og så var Omar på slaget kvart over dukket op. Som en lidt firkantet kasse af gemytlighed, og med et tiltalende glimt i øjet havde han taget imod den Aperol som Bernie havde tilbudt ham af det krystalslebne leftovers fra et andet liv, og havde sagt på sådan en århusiansk, djærv måde, at han da ikke var mere tyrker end, at han forstod at nyde livets glæder i en tipi. De var øjeblikkeligt blevet venner i kampen om skildpaddernes bevarelse og delte kærligheden til alt levende. Men nogle dage skete det, at Omar så lidt træt ud, og han havde en dag sagt til Bernie, at han, Bernie levede i en grotesk realisme - og så helt alene i denne, at han Omar, næsten fik ondt i sit hjerte over at se på det. Og at han ville ønske at Bernie måske kunne tænke sig at se lidt på det job en statsleverandør havde tilbudt en dygtig økonom, og det havde han jo da været engang. Det var ovenikøbet et lukrativt job med en del rejseaktivitet, og måske endda helt til Panama. Kunne det ikke være noget for Bernie? Men Bernie var blevet skuffet. Den forståelse han troede de delte var med et forduftet, helt forsvundet var den rare følelse han havde båret i sit indre over nogle måneder. Og han havde arrigt ligget om natten i sin hængekøje og dasket til drømmefangeren over sit hoved, for mørke skyer hang lavt i tipiens lidt klamme luft og verden var blevet lidt mindre gul.
Men ugen efter var Omar kommet igen, og han havde sagt, at Bernie bare skulle glemme det hele, for det havde været noget skidt, og at han jo godt forstod, at man skulle passe på skildpadderne, sammen havde de så stået i Bernies drivhus og høstet, for det var agurketid og himlen var høj og blå, næsten som på Galapagos
Drømmefanger, mod, savn, ro, sutsko, Galapagos, evigheden, alene, grådunkel, tipi, grotesk realisme, brutale kønsdele, agurketid, mentor, Aperol, pyjamas, kærlighed.
Bernie havde 48 skildpadder gående i sit hus, eller rettere 47 for Ursula hans ældste skildpadde som havde været hans i 28 år boede sammen med ham ude i haven hvor hans tipi stod opslået på 6.år. Her havde han fundet sig til rette efter at nogle af skildpadderne inde i det efterhånden terrarielignende hus var begyndt at udvikle sig i en uheldig retning, eller det var måske så meget sagt, for det var evolution og tidens gang, der gjorde det. Altså at de havde udviklet nogle brutale kønsdele som de brugte til at slås med.
I starten havde Bernie, der var tidligere økonom indtil han var begyndt at opleve, at hans verden var blevet grådunkel af alle de tal, der skulle strække sig i urimelige retninger i det oversøiske firma han arbejdede i, haft en jævn interesse for skildpadder. Men inden han var blevet fyret for opsætsighed og manglende rettidig omhu var der stadig landet en betragtelig løn på hans konto hver måned, og hans funkisvilla var dog også stadig fra nogle vinkler i haven ganske pæn. Og lønnen havde strakt sig ganske langt. det var blevet til flere lærerige rejser til Galapagos hvor han efterhånden havde valgt at arbejde som frivillig for dyrenes og naturens bevarelse når han kom ud på øerne. Den ro han havde fundet der, var nu et konstant savn hos ham efter evigheden, der hvilede over øerne.
Nu trissede han det meste af tiden rundt i pyjamas og sutsko og havde det ganske komfortabelt.
Egentligt burde han sælge huset, en tanke der mange gange i løbet af en dag ligesom flød på søen i hans hjerne som krusninger over et blidt hav, og definitivt flytte til øerne, men der var jo alle skildpadderne i huset og på trods af deres særprægede aggressive hus bz'else så havde de hans kærlighed. Og Bernie ønskede at verden havde mod til mere af den. Og for ikke at lade alle de knapt så brutale skildpadder i stikken fordi Donald den lyse førte an som en teenage attila mutant og var mindst lige så arrig som naboens terrier og grundlæggende lige så dum som den latterlige nabokone, havde han bygget sig en telttunnel fra tipien og hen til terrassen, så han kunne bevæge sig ind i huset i al slags vejr og sætte Donald på plads når han triumferende havde sat sig på et kålhoved med blodklatter fordi han havde bidt på andres sårbare halse.
Bernie havde overvejet om han skulle isolere Donald fra de øvrige og havde været i gang med at udtænke et system den dag et brev var dumpet ned i hans postkasse med beskeden om, at kommunen havde tildelt ham en mentor, der ville komme d.d. kl.kvart over 2. Jamen helt ærlig.. Bernie havde fået travlt med at gøre det hyggeligt i tipien og så var Omar på slaget kvart over dukket op. Som en lidt firkantet kasse af gemytlighed, og med et tiltalende glimt i øjet havde han taget imod den Aperol som Bernie havde tilbudt ham af det krystalslebne leftovers fra et andet liv, og havde sagt på sådan en århusiansk, djærv måde, at han da ikke var mere tyrker end, at han forstod at nyde livets glæder i en tipi. De var øjeblikkeligt blevet venner i kampen om skildpaddernes bevarelse og delte kærligheden til alt levende. Men nogle dage skete det, at Omar så lidt træt ud, og han havde en dag sagt til Bernie, at han, Bernie levede i en grotesk realisme - og så helt alene i denne, at han Omar, næsten fik ondt i sit hjerte over at se på det. Og at han ville ønske at Bernie måske kunne tænke sig at se lidt på det job en statsleverandør havde tilbudt en dygtig økonom, og det havde han jo da været engang. Det var ovenikøbet et lukrativt job med en del rejseaktivitet, og måske endda helt til Panama. Kunne det ikke være noget for Bernie? Men Bernie var blevet skuffet. Den forståelse han troede de delte var med et forduftet, helt forsvundet var den rare følelse han havde båret i sit indre over nogle måneder. Og han havde arrigt ligget om natten i sin hængekøje og dasket til drømmefangeren over sit hoved, for mørke skyer hang lavt i tipiens lidt klamme luft og verden var blevet lidt mindre gul.
Men ugen efter var Omar kommet igen, og han havde sagt, at Bernie bare skulle glemme det hele, for det havde været noget skidt, og at han jo godt forstod, at man skulle passe på skildpadderne, sammen havde de så stået i Bernies drivhus og høstet, for det var agurketid og himlen var høj og blå, næsten som på Galapagos
fredag den 20. maj 2016
søndag den 8. maj 2016
Stjern mig
Nøgen under stjernerne
som under dig
græsset nattevådt
lyden fra min strube
med din hånd omkring
sang med faldende stjerner
Magiske øjeblikke i en boks
vi kom ikke længere omkring
en stor, sort hunds skygge
strejfede blandt træer
Udgav sig for at være en anden
på tå for at nå
den sukkersøde hægs blomst
da det blev morgen
et andet sted
som under dig
græsset nattevådt
lyden fra min strube
med din hånd omkring
sang med faldende stjerner
Magiske øjeblikke i en boks
vi kom ikke længere omkring
en stor, sort hunds skygge
strejfede blandt træer
Udgav sig for at være en anden
på tå for at nå
den sukkersøde hægs blomst
da det blev morgen
et andet sted
torsdag den 5. maj 2016
- den bog vi aldrig skrev
Sejl passerede forbi
på havet Længsler
som kunst formede
majs drømme
Vi mødtes aldrig igen
men måske vi sku'?
- for ord hang i luften
alle sommerfugleblå
kys-skarpe relieffer
på et gyldent kanvas
fanget i et øje
der så - alt
- alt nedfældet
i den bog
vi aldrig skrev
på havet Længsler
som kunst formede
majs drømme
Vi mødtes aldrig igen
men måske vi sku'?
- for ord hang i luften
alle sommerfugleblå
kys-skarpe relieffer
på et gyldent kanvas
fanget i et øje
der så - alt
- alt nedfældet
i den bog
vi aldrig skrev
Abonner på:
Opslag (Atom)