søndag den 25. maj 2014

3. Skyggebilleder

Dette er 3. gang, jeg har bedt mine fb'venner om at give mig ord til en tekst, de er som følger:

Orangefarvede tæer, bryllup, Folkeaktie, Ekspressgebyr og hun vandt i scrabble, brev, sykregen, Skyggebilleder, brandsår med nylon, Tvillinger, Byld, Værdikæde, Dum pædagog, Ækvivalerer, Alkoholvanskelig, lang tunge, Midnat.

Bibi skulle holde sit bryllup ved midnat på en bakke fuld af blomstrende hæg, derfor gjorde det ikke så meget at selvbruneren var gået lidt amok, og at hun nu stod her med orangefarvede tæer. For ingen ville rigtigt kunne se det i mørket. Hvad der gjorde noget var det underlige brev hun havde fået overbragt af et bud, der havde bedt hende betale et ekspresgebyr for overhovedet at få lov at modtage brevet, som afsenderen ikke havde betalt! Naturligvis tog hendes nysgerrighed over, og hun betalte for brevet som hun straks flåede op. Det kunne jo være den folkeaktie hun havde ønsket sig i gave fra sin alkoholvanskelige mor, der levede et alternativt liv sammen med Bingo, hendes nye mand. Han var en dum pædagog som Bibi havde haft på ungdomsklubben - og som efter en dag, hvor hun vandt i scrabble havde sagt, at han syntes hendes mor var en sild... Helt ærligt, det havde næsten fået Bibi til at kaste op, og hendes mor til at forlade Bibis far for Bingo.
Men det hun så, da hun åbnede brevet, var ikke en folkeaktie men i stedet dette ubehjælpsomme og skræmmende skriv:
                                                           
diN koMmENde mANd
haR eN LAng tuNGE
hAN KAn liDe sYKreGen

                                               
Der var ingen afsender, og Bibi blev skiftevis kold og varm over det hele, mens hendes gamle brandsår med nylon rest på indersiden af venstre lår begyndte at klø, som det altid gjorde når hun blev nervøs og bange.

Hvem var brevet fra og hvad skulle det betyde? Var der nogen der ville hende ondt og hvad betød det underlige ord til sidst i det hele taget? Hun satte sig ned på kanten af sengen som sidenhen skulle danne romantisk ramme om deres bryllupsnat. Eller skulle den?
Med hovedet i hænderne lukkede hun øjnene mens skyggebilleder fra fortiden vældede op i hende. For nogle år siden havde hun opdaget, at hendes mor havde født et hold tvillinger som var blevet bortadopteret før hun selv kom til verden. Det havde naget hende som en velvoksen byld i en betændt tand i mange dage, da det var gået op for hende, og hun havde følt vrede, had og foragt overfor sin mor, og savn efter de søskende som hun var blevet snydt for.
Så hun var begyndt at lede efter dem, men det hun havde fundet havde ikke været rart. Og hendes kæreste havde sagt, da de sad i bilen hvorfra de overvågede massageklinikken hvor den ene tvilling arbejdede, at hvis hun foretog en værdikæde analyse af morens handlinger så havde det vel været til hendes, altså Bibis bedste, og at det vel så dermed ækvivalerede at Bibi ikke behøvede at give sig til kende overfor tvillingerne? (Og derfor var de heller ikke blevet invitere med til deres bryllup). Sådan noget lignende havde han sagt, om hele situationen, hendes Claus, og han var jo da så klog, og kunne så mange fremmede ord...
Så de var kørt fra massageklinikken uden, at hun havde givet sig til kende, men i bakspejlet havde hun set toppen af et afrohår træde ud ad døren fra huset, og det havde virket som om, at personen havde holdt øje med dem.

Det underlige brev lå på gulvet ved siden af hendes orangefarvede tæer. Hun skulle giftes, hun skulle gøre sig klar til sin store aften under de duftende træer, men først ville hun ringe til Claus, hendes forlovede og spørge ham om han vidste hvad brevet kunne betyde. Eller måske skulle hun først google ordet sykregen. Dog havde hun en følelse af, at hun ikke havde lyst. Hun havde glædet sig til denne dag i så lang tid, måske hun skulle vente til i morgen. Gemme brevet i skuffen, sammen med overraskelsen til Claus, en pakke flødeboller til dagen derpå...


søndag den 11. maj 2014

Stravinskys sweater


Traver et komma
Sarah et punktum,
atomiseret – i transparent
plastik tekst
Sarah kastes – hårdt i
nedslagene – kommer de
nogensinde helskindet
ud derfra?

white body glace



packing the colors – greening the grass – peeling the flowers – with my white body glace – jumping high into conclusions – kissing the lips of a fool – bitching a boss – keeping all – the red alert averse – and drinking the sinking ships

søndag den 4. maj 2014

2. "Når de hvide blomster blomstrer"

Andet forsøg med ord fra fb-venner til en historie

Mismodig, selvledelse, pengene først, klassekamp, København, dogmeromantik, venlighed, av!, overspringshandling, stjernehimmel, kaffeskum, "Når de hvide blomster, blomstrer", klump, infantil

Ellen Tran havde været på et kursus i 'selvledelse' ude på Hejrevej, et nyt tilbud hos anden aktør på jobmarkedet. Nu efter 18 måneders arbejdsløshed var hun endeligt rykket op i gruppen af de langvarigt arbejdsløse, der fik tilbud om specialpsykologiske kurser, i at 'lede' sige selv tilbage på arbejdsmarkedet. Hun havde ikke været reel arbejdsløs i alle de måneder, for hun havde også været langvarigt syg, efter et fald, men den slags talte ikke med i regnskabet længere. Det gjorde det meget lettere hos Statens Bogholderi, hvis man regnede alle under en pulje - Sultepuljen.

Dagen var gået fint på trods af, at hun var startet sin morgen mismodig og modløs ved tanken om endnu et blåøjet kursus.

Men hun var blevet mødt af en sjælden venlighed fra coach Albine Vinkel, deres kursuspsykolog, som havde kigget Ellen direkte ind i øjnene, i stedet for som det var normalt, på et punkt lidt over hendes øjenbryn. I sin rørelse havde hun måtte synke en klump, mens tårerne i hendes øjne fik de små lamper i loftet til at ligne en stjernehimmel.

De havde set en film om dogmeromantik, efter pausen, hvor hun for 10 euroyen havde trukket lidt kaffeskum fra en automat i gangen. Den havde handlet om tidligere tiders København, hvor borgere med tid til overspringshandlinger havde beskæftiget sig med  klassekamp og det totalt infantile "fælles værdier i almenvellet". Enkelte kursister havde leet ad de menneskeflokke filmen viste, som man så, stod og fløjtede under røde faner efter en enkelt dame, der ikke så godt kunne høres. Og Ellen havde bemærket, at også Albine Vinkel havde trukket på smilebåndet. Filmen var blevet vist for at man skulle bemærke det forrykte i svælge i søjletanker og glemme ikke at sætte pengene først. Grundlæggende det  Albine Vinkel ville lære dem,  At lede sig selv tilbage til rette samfundsforståelse. Euroyenen var for nedadgående og alle måtte påtage sig en ekstra tørn også med læringen.

Ellen gik nu hjemad den lange sti på Assistens kirkegården, det var forår og de hvide blomster blomstrede. Et sæt initialer stod brændt ind i hendes hoved. AV!



fredag den 2. maj 2014

Enklaver

Enklaver af liv i det sorte net
udspændt over menneskenes jord

fylder sig med daglig ignorance
for ikke at erkende det styrende princip

og rummene fortættes i smålig arrogance
mens mørkesværmersjæle holder fest