torsdag den 10. september 2015

Det falder

Det har regnet vedholdende, gråt og Blade Runner agtigt i næsten 14 dage - hun forsøger at styre uden om de store huller i vejen som vandet har drukket bort - På vej til sommerhuset i Asserbo plantage - lyd og svimmel -
Fedtede blade falder med regnen - vindens fedtede blade falder med regnen - falde med regnen.
Dystert - vemodigt over erindringens sommer - over gyldne marker nu druknende pløre -
Det falder i regnen i Asserbo slitage - På to sprog fremmaner hun de kys, der blev givet på strandnattens stilhedstæppe før vandringen mod glemsel i fremmede horisonters skrattende radiolyd.
Det falder i regnen mens erindringens genkomstgæst drukner forblæst i historiens griller.
Vinduesviskerne klarer ikke nok op på fraværet i den kolde hånd forvredet afvredet regnevandsvædet glemt eller ristet i kulhjerter - de faldt i regnen - de var døde sorte fugle fra himlen - Gemmestedet glemmestedet luk mig ind i dit varme karosseri drivende gennem skov og urt - det falder i regnen,
Det falder.