Tåge

Blå

I en rodet galakse på den indre stjernehimmel
famler jeg rundt efter udgangen
husker den som blå.

Soler mig

Soler mig i strålerne fra trekantens spidser

den konstellation klær’ mig bedst.

Her kan du og du være mig kær

og give plads til mellemrummets tysthed og begær.