søndag den 29. november 2015

betleren

pulveriseret patent
på palmin paryk

orddødninger drejer
snurrigt omkring

gennemløbshåb
svitser afstande ned

børn kalder fra søen
blank

betleren står ved
vejens krumning
blotlagt som den hals
der venter på bid






mandag den 23. november 2015

222

222
purple snow
(N*.lykke og undren)
going blue in the deep
cold shadow

halv lykke gjort
spejlinger i nattedrømme
på speedwayspor

444
pænt-
kniplingebroderet
gardin - ærbare kys -
- dobbeltmiddelalder
høviske farver
og horn

666
Alt hadet i verden
Alt muligt sataniskhed
i verden
bor i den nerve
i min hø.hjernebark
Aflad, Aflad, Aflad
for 1700 Sataner
- og forhåbentligt
ses vi aldrig
igen

888
Rooms are whores
you don't want
to meet
unless you are welldressed
- How to feel
væsenets musik
bag dets væren /Kina lykke
er gjort
på skrømt på
blide tavler
af ønsker

søndag den 22. november 2015

brunt fløjl

Brunt fløjl bølgede omkring hans andefødder
da han løb væk fra mig i skolegården
stod jeg med blussende kinder fra hans kys
Senere skrev jeg vores initialer på hessiantapet
i klassen hvor vi sendte sedler med sæt kryds
Ja - nej – ved ikke
Det der, ’ved ikke’, sad vagt på brune værelser
drak bitter te i orange krus – ’ved ikke’ blev
vores kurs, blødt som fløjl, lydende som tvivl

Figurativt


Some landscape


Farver


Meditationer


søndag den 8. november 2015

fjorden

fjorden lå grå med fjern latter i tågen
I gik i nyhedens rum og talte
inde i mig samlede jeg dufte og sten
i et skrin glimtende af dugdråber

vi var tre på tur
lethedens letteste konstellation
med efterårets glasur som en kåbe
af gyldne løfter til det kommende mørke

jeg fotograferede jeres rygge i skridt
langsomt i gummistøvler lod I vandet
kærtegne jeres fødder kolde, lod I spor
synke ned i vådt sand som flygtige drømme

ved den udgående orange brændeild
blotlagde vi på skift barndomsrædsler
og delte håb til vores fremtidsbørn
velvidende, at de en dag ville kalde os rædsomme

stormen Freja tvang træernes klædedragt af grenene
med kolde hårde dråber mod taget, mod vinduerne
drømmene lod sig se i sekvenser med ord fra vores møde
men solens morgen udviskede og bortjog gøgleren i mig

jeg lod hende hænge tilbage i brønden hos bænkebidere





søndag den 1. november 2015

Place3


væsen

et væsen så gemt
bag al den larmende væren

et sårbart væsen
et brændt barn

en ild jeg bilder mig ind
at kende - at ønske

er det blot fordi
jeg spejler mig selv
ind i den hule?

transformation
slægtskab
og indbildt samhørighed

hører lyde derindefra
den viseste stemme
ligger runde ord
omkring os