Brunt fløjl bølgede omkring hans andefødder
da han løb væk fra mig i skolegården
da han løb væk fra mig i skolegården
stod jeg med blussende kinder fra hans kys
Senere skrev jeg vores initialer på hessiantapet
i klassen hvor vi sendte sedler med sæt kryds
Ja - nej – ved ikke
Det der, ’ved ikke’, sad vagt på brune værelser
drak bitter te i orange krus – ’ved ikke’ blev
vores kurs, blødt som fløjl, lydende som tvivl
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
gittan.pedersen@gmail.com