lørdag den 29. december 2018

Farvelår

der er savtakker og cirkler
åndedrætsøvelser og sorg.
der er Kafka og Påpasselighed
de danser gennem labyrinter.

kunsten knægtes
tørke på indre tavler
Frygtfryser på klem.

alt var ved at være
opbrugt
alt - lod sig ikke
længere ane.

duften af brænde
kærtegner et lufttørret
fugtigt lagen
i vinduet en nellikeappelsin.

smerten bed i mange piller
kom søvn - kom ro
overblik bød sig til
med pakket taske.

lyskæder dinglede
noget var lagt frem
og så - til venten
alt var ordentligt - så nyt.

våde stammer sliber ikke
kattens klo
men hun kan det
,det bebrejdende blik.

gaffatape på onskabs-
fuldhederne - som barn
igen på listesko
hvordan laver man ikkespor i sneen.

en knivs bane fra 2.deck
afværge for 3. gang
rene forårssysler - og så
det sidste sensommerbid.

alting skal aldrig blive kedeligt
satelitter og sovs der lykkedes
og den lille å, der efter tørke
atter bruser sin rislesang.