torsdag den 29. august 2013

søndag den 18. august 2013

Muse på Højfjeldshotel

Lad mig være den muse
der samler dine tabte forhåbninger,
konstante drømme og tab
lad mig være dit had/kærlighedsforhold
til stregen i en ordrig fortælling
af farvelade på dit skønlærred som
tæller dagene ned
Jeg vil være den vanddryppende pensel,
der venter på sandhedsserum
i et mørkt møde af forbudte mekanismer
der trækker på berøringsangst og nåde
tale-gave om engang da vi og verden
var nye og bly og byttede
glansbilleder på fjeldet
af en fremtidskrop
som lagde kærtegn til
et skrøbeligt nu
- lagt blot på krøllede lagener
lå en indianer i dvale
skælvende sølvsmede smeltede
luften i flimmerdans
af utro fortællinger, der igen
forblev tro i det rum
hvor angsten bort jog din vilje
baseret på poser af kanel i en sprække
en fure af tavshed i din pande
på den evigt sitrende udløsning
i en tøjbutik med smerte
beregninger i euro - kyssede
atter støvlen på kanten
af dødningebroen
i en kontinuation
af registrering i din tale
om bedøvende - bedøvet
psykosedans henover de brede klatreskuldre
som duftede af urter på
en bjergtop ved en bæk
af forliste fortider med
den der var før den
der blev i et nu af
altingshed farvet
i konstanthedens vekslende
skydække for en drøm
hvor det boede som havde rod
i erindringen om en jernstang
i lugten af en finger på en
hammer ved et jordbærbed
hvor mormoderen stod med
skål parat til at gribe de
drømme hun bragte om altings
forgænglighed i en barndom
som vækkede sig selv af
dvale på et hegn i rotation
mellem benene en sød fornemmelse
af nu - og nu - senere tilstræbt -
i utallige møder mens solen går
ned over Langtvæk havet ved kysten
stod jeg som din muse
klar til aflægge mig min kjole så
dine hænder
kunne komme til at kysse
mit knivskarpe ar - fra en
løselig objektivisering af det
selvmutilerende hos en mand
i psykosetern på en årelang rejse
- Og falset
 og baryton
 og sonore
               dolores
daler og sætter mærker
på tiders gyldne kinder
men nu er jeg din og min
skønhedsmuse lad mig
være
i fred
på mit Højfjeldshotel.



lørdag den 10. august 2013

og du er med

himstregimsladyen kravler ud ad æsken med lammelser
hun deler potteskår ud med særlige kys
i takt med de gyldne dråbers sang
og så gnider hun lidt på dit ego
så det står så stejlt og blankt
lige til at slice i diminiutiver
når ladyen holder fest
og du er med som
special guest