Dette er 5.historie i rækken med ord fra fb'venner. Der er så meget sommer i dem:
Koldskål, levertran, Sverigesferieliv, majskolber, sandstrand, Disney' Juleshow, vendepunkt, solformørkelse, kærlighed, æstetisk åndenød, "Du må rejse til din yurt i det ydre Mongoliet, "skam få den, der tænker ilde om vejret", ydmyg, charlatan, regnemaskine
"Dumdidum dadadum" nynner Tove mens hun er igang med at piske æggehvider til koldskål. Cindy er hjemme på besøg i dag, og hun har spurgt om ikke Tove vil være sød at lave faster Ellens koldskål, den med de piskede skumtoppe. Herbert sidder ved køkkenbordet og brummer lidt mens han bladrer i et feriekatalog, for der er ingen, der i år, skal få ham med til det der Sverigesferieliv! Han var modstræbende taget med sidste år fordi hans bror William havde lokket med alle de fisk man kunne fange i søen, men der havde ikke været andet end myg, der havde bidt på Herbert, så nu ville han fandeme på ferie med sandstrand og sangria og det hele.
Inde i stuen havde Cindy sat den gamle video på med Disney' Juleshow, hun fik altid sådan en sær længsel efter jul, lige når sommeren næsten stod for døren. Så savnede hun Ole, som det ikke var blevet til noget med, og skønt hendes far havde sagt, at han var en charlatan med en smag af levertran, så var han dog blevet ejendomsmægler ude i Hvidovre med egen butik! Og det havde virkeligt stukket i Cindys hjerte, da hun havde set ham sidste år til Bibis aftenbryllup. Her havde Ole præsenteret sin nye kæreste Anna, som egentlig var meget pæn, men faktisk en smule hjulbenet. Det havde frydet Cindy en smule. Men tanken om at Ole også hviskede i Annas øre, "at hun gav ham æstetisk åndenød", som han havde gjort det, i hendes ører for 4 år siden, havde givet hende kvalme og lyst til at flygte. Siden havde hun ikke talt så meget med Bibi.
Cindy hed egentligt Margrethe men en numerolog havde anbefalet hende 'Cindy og store mængder af succes'. Det var bare ikke rigtigt blevet til noget med den succes. Her sad hun endnu en forsommer og bed negle i sine forældres sofa mens hun længtes efter at noget skulle ske. Hun var 32 og klatarbejdede lidt rundt omkring, hun havde ikke nogen kæreste, men Zorba, som hun havde taget med hjem fra Kreta, da hun var der forrige sommer sammen med sine forældre, var hendes et og alt. Dyr havde han også været. Det kostede mange penge at tage en hund med sig hjem i flyveren, og så skulle den oveni købet i karantæne inden hun kunne få den med hjem. Det kostede 13.000 og hendes far havde været rasende. Hun betalte stadigvæk af på den hund.
Måske der skulle have været to ii i hendes navn istedet for et? Det tænkte hun tit på, men det havde også været dyrt hos den numerolog som hendes far også havde været rasende over, og han kaldte hende også stadig Margrethe. Og måske det egentligt var derfor, at der ingen succes var i navnet? Hvis nu det ikke blev accepteret af de nærmeste, var det måske dømt til at blive til undergang i stedet?
"Stik mig lige regnemaskinen!" Tove rakte op på hylden over køkken tv'et. Det var altid lidt spændende hvor de endte med at tage hen. For når det kom til stykket, så var Herbert nærig, og selv om hun stadig efter 33 års ægteskab følte sig fuld af kærlighed til ham, så var det dog et træk ved ham, der irriterede hende voldsomt, når de igen, igen startede deres sommerferie med at satse på afbudsrejser, efter at Herbert havde siddet en time, og forsøgt at vride positive tal ud af maskinen.
"Mor skal vi have andet end koldskål?" råbte Cindy inde fra stuen. Tove gik hen til døren ind til stuen og sagde, at ja de skulle da også have majskolber, som jo også var en af Cindys livretter. For det var Cindydag, i dag, og også lidt jul sagde hun og nikkede smilende imod tv'et. Cindy havde mistet interessen for tv'et hun var nu fordybet i at læse om krebsens horoskop på sin Ipad: "Der var et vendepunkt under opsejling og det var vigtigt, at hun forholdt sig ydmyg overfor de forandringer den næste tid ville byde på. Hun måtte ikke holde sig alt for meget hjemme, men skulle rejse til sin yurt i det ydre Mongoliet..".
"Far"råbte Cindy, "vi skal til Mongoliet til sommer". Ude fra køkkenet råbte Herbert, "Nej, fandeme nej, vi skal til Mallorca!"
"Ja, men først skal vi spise", sagde Tove "og bagefter skal vi ned og høre Peter Belli Jam på 'Den røde plads'".
Cindy sukkede, "Aarrrgh mor, det er for de gamle og det bliver regnvejr snart, sagde hun mens hun smurte smør på sin majskolbe. "Skam få den, der taler ilde om vejret, eller om Peter Belli!" sagde Herbert med smeltede smørstriber ned langs mundvigene. "Det bliver solformørkelse i aften, og det er en kendt sag, at den mand du kaster dit blik på, i det øjeblik solformørkelsen er total - er ham du bliver gift med. Er det ikke sandt Tove?" Sagde han og blinkede til hende. Tove fniste lidt og skubbede med foden til Zorba, der også ville være med ved bordet. "Jo, da far og jeg mødte hinanden..." Mere nåede hun ikke at sige, for det ringede på døren og Zorba begyndte at gø..
