Stryger for nedrullede gardiner
pligternes kærtegn af min krop.
Sædernes forfald sat på spidsen af en mønt
af drømme på skrømt
hændelser i vand og
altings forgænglighed
dåner på en bakke
af fifty erindringer om forfald
der lander i en stime
hvor et du fanges ind på et blink
som ørreddrømme
de få beskåret
at kæmpe som Hemmingway
i havet af i går
hvor hvert
menneske ej var
en ø til salg
i et azurblåt hav
som tryglede om forbipasserernes
forbipasseren
er en trend når de
bløder stort på fremmede kontinenter
eller bare i det hus
Truman- in cold.. beså
og som siden dannede ramme
om gitterly blå forfængeligheds
rum
på hvidt underlag
med penslen hævet
blotlagt
med åben strube
var halsens lærred
klar
til det bid
der strøg kærtegn
udover
glemte pligters blink
med en snare blev
kaninen fanget
til optræk af hatten, i lysets lavine
lå han horisontalt parat
mellem lamellerne
i det sexede rullegardin
hvor det jeg færdedes
i trafikale/troløse/forbindelser
der satte alt på et bræt
under hånden
bag om dansen
i et stilrent korset
over Venusdeltaet
en brynje af guld
på et sneklædt fjelds
- eftermiddag
til en tør hosten af Mann
i liggestolen ved siden af
og dræb ikke en sangfugl
i Letsindig uskyld
på fjeldet vandrer
den evige jøde
på sporet af det tabte
i Faldet hos en araber
på en krøllet kind
i Dublin hvor Hjertet
er en ensom vandrer
