Landskab på råt lærred

Ikaros

Vi driver hjortene ud

Vi klapper i hænderne
råber til hinanden fra hver sin ende
af marken, af huset.

Vi driver hjortene ud
de spiser vores træer
og vi skal spise.

Bagefter er det nymåne
mørke - og pause.
Og der ser jeg dem.

Fortættet substans
søger mod husets lys.
Mod mig - i natten.

Landet ligger stille
afventende med
tunge dråber.

De falder fra spidse kanter.
De falder som lyd
i tyngde - og spredning.

Form presser sig på
jeg ved ikke,
hvad de vil mig.

Årene kaster skygger
nedover mine kinder
langt væk er nu tættere på.