fredag den 28. december 2012

Volden i mig

Holder dig i ave og mig på plads.
Volden i mig
er beplantet med hårdføre buske og stikkende blomster
giftstikkende og flydende
forlader saften min mund med onde ord
i grum manipulation svinger de dig rundt
min kære.
Volden i mig er en kamæleon på en planteskole
sådan opdæmmet til husbehov i patricerkvarterer
- du tog med på den karrusel og viste dig frem
med sår på hage.
I et brev fortalte du mig
hvor glad du var - over
>>at jeg havde mærket dig<<
så patetisk
du trampede på min vold.