Tekst og billede: oktober 2016

13.historie med ord fra fb-venner. Her er de ord jeg fik til historien:

Sniksnak, hundeudstilling, Kegleklubben Helge, The walking dead, gnejs "hvis det er", løvehjerte, sexolog, sterling sølv, at kere sig for ham, korset, fødselsdag, synlig læringsmål, fred, huskøb, interaktion, stjerneskud, ståltråd, vitriolsk, samskabelse, måneskin, nordlyset, mod, nye tider, opmærksomhed, Cindy.

Som nogle måske kan huske, hvis de har læst 'Koldskål', historie nr. 5, så sluttede den historie med, at det ringede på døren mens Cindy (tidligere Margrethe) sad hjemme hos sin mor og far med hunden Zorba og spiste koldskål. Det havde været en lun aften i forsommeren og forældrene havde talt om, at de alle 3 skulle gå en tur ned på Den Røde Plads og høre Peter Belli Jam, men det var aldrig sket, for da Cindy var styrtet ud for at åbne døren (inden Zorba havde fået drevet alle til vanvid), havde der stået en meget høj mand udenfor. Han havde stirret intenst på Cindy, der havde forsøgt at trække en mundfuld af hans bukseben, ud af Zorbas mund, mens hun samtidigt havde forsøgt at skjule smørpletten midt i ansigtet på Rick på sin forvaskede The Walking Dead oversize t-shirt. Øv for pokker havde hun nået at tænke, mens hun fik styr på Zorba og med rødme i hele ansigtet havde sagt goddag til manden. Han havde til gengæld rettet lidt på sine briller, der lignede noget, der var lavet af meget tyndt, lyserødt ståltråd og som Cindy sidenhen havde tænkt på, som 'De Muntre Briller', en vane hun havde haft siden barndommen og ikke siden havde kunnet aflægge sig - at lave titler ud af alting hun så og oplevede... Men manden havde rakt hånden frem og med et stort smil præsenteret sig som indsamler for Kegleklubben Helge, ja faktisk var han selv Helge, men klubben havde skam flere medlemmer end blot ham selv. Her havde han leet lidt og sagt, at kort og godt, så gik indsamlingen ud på, at de skulle have anlagt en ny bane i klubben, og faktisk kunne de samtidigt godt tænke sig at nogle flere af de omkringliggende naboskaber blev opmærksom på klubben og dens muligheder for samskabelse af de gode værdier i nærmiljøet. Så hvad var da mere oplagt, end, at han på klubbens 2 års fødselsdag nu gik rundt og legede reklamemand samt ydmyg indsamler. Her havde Cindy fået øje på hans raslebøsse og samtidigt hans blændende smil, der mindede hende om blødt måneskin og sagt, at hun lige skulle se efter nogle penge. Inde i køkkenet havde hendes far spurgt, hvad al den sniksnak havde handlet om, og da hun havde sagt, at det var noget med kegleklubbens indsamling til en ny bane, havde hendes far rejst sig og sagt, at det var satans, for han havde netop de sidste dage gået og overvejet at genoptage sin ungdoms sport, hvor han havde været en særdeles habil og næsten uovervindelig mester. Og så havde han skubbet Cindy til side og inviteret Helge indenfor til en snak om bowlingens finesser. Det ene havde ført til det andet og Cindys far havde, inden Helge var gået, foræret klubben så mange penge til den nye bane, at hendes forældre kun havde haft råd til en campingferie på Als den sommer. Det havde affødt en sensommer, hvor Cindys mor konstant havde talt til hendes far med en vitriolsk klang i sin stemme og sagt ting som, ,,at kere sig om den andens behov var ægteskabets lov! Og hun havde jo sin eksem og sine gamle knogler, der havde trængt til Mallorca.
Men forældrene havde sluttet fred, da Cindy en dag i efteråret var kommet hjem til dem og havde fremvist en ring i sterling sølv med smukt svungne bogstaver, hvor der stod 'Løvehjerte' (Helges kælenavn til hende!). Den ring varslede så meget 'Nye Tider i Cindy og Zorbas liv'.

Hende og Helge var blevet forlovet. Han havde spurgt hende, den aften de havde stået i Fælledparken og stirret efter varslede stjerneskud. At de ingen havde kunnet se for byens lys, var uendeligt lige meget, for de var næsten sikre på, at det sære bølgende lys de havde set over det psykiatriske hospitals tage, var nordlyset, der dansede for dem. Og det var mindst lige så smukt og en god overskrift værdig inde i Cindys hoved. Som i "Syndig Interaktion under Nordlysets Bue", for ja, de havde haft tæpper med, og lidt koldt havde det godt nok været, og hun havde fået krampe i det ene ben, og Helge havde fået skubbet sit korset så langt op, at det havde skarvet ham i hans armhule. Men alligevel.

I dag, her et par år efter det første møde med Helge, var Cindy endnu engang på vej til en 'Hundeudstilling med Zorba'. Han gjorde det sjældent godt, eller jo det gjorde han på sin vis, for Cindy elskede den opmærksomhed de fik fra de andre hundeudstillere, fordi Zorba grundlæggende var utrolig grim. Det faktum havde Cindy formået at vende til en positiv fortælling om 'Mod' i sit hoved, og hun var jo da 'Løvehjerte'... Og langt var de også kommet hende og Helge. Særligt hende der havde stået for at booke en tid hos Ejendomsmægler Ole i Hvidovre, da hende og Helge havde besluttet sig for at springe ud i det 'Store Skifte - Fra Lejlighed til Huskøb' for nogle måneder siden.
Ved samtalen med Ole, der havde lagt sig noget så u-charmerende ud, og havde opført sig slesk, mestendels overfor Helge, som han havde svaret, da Helge havde peget på nogle kedelige K3'ere på huset. ,,At de da godt på sælgers regning", (som han sagde med et polisk glimt i øjet). ,,kunne få tilbudt en havesti i gode sten". ,,Ja, gnejs, hvis det skal være". Og så havde han blinket til Cindy, der næsten havde rødmet over, hvor pinlig hun synes han var, men alligevel også lidt sød, på den gamle måde, når han i sin tid havde,,,ja...

Uden for ejendomsmæglerbutikken havde Helge sagt noget om, at de synlige læringsmål denne ejendomsmægler tydeligvis havde været eksponeret for i sin uddannelse, i allerhøjeste grad havde handlet om at gøre sig til og at lære at sælge lort som guld, i stedet for at være ærlig.
Det havde fået Cindy til at føle: At selvom Ole havde gifte sig med Anna, og hun selv derved havde været ulykkelig i en tid, så var det alligevel hendes gamle Ole, som Helge talte nedgørende om. Og Ole havde jo trods alt aldrig været nødt til at gå med korset på grund af en bowling rygskade! Det havde fået hende til at vende sig imod Helge og sige: ,, Jeg synes, at vi skal booke en tid hos en sexolog. Jeg synes, at det er sært at have et samliv med en mand, der går med korset!". Helge havde set forbløffet og såret ud, og mumlet noget om, at han jo måske også godt kunne tage det af noget oftere, men at han havde vænnet sig til at bruge korsettet. Men han havde efterfølgende tiet stille, da han så hendes ansigtsudtryk. Faktisk det hun kaldte sit 'Håndfast Determineret'. Og i morgen skulle de til deres første samtale hos sexologen. Alt flaskede sig på forunderlig vis for 'Cindy, snart Husejer i Hvidovre.' Og selv hendes far var holdt op med at kalde hende Margrete længere. Numereologer var absolut undervurderede...