søndag den 4. maj 2014

2. "Når de hvide blomster blomstrer"

Andet forsøg med ord fra fb-venner til en historie

Mismodig, selvledelse, pengene først, klassekamp, København, dogmeromantik, venlighed, av!, overspringshandling, stjernehimmel, kaffeskum, "Når de hvide blomster, blomstrer", klump, infantil

Ellen Tran havde været på et kursus i 'selvledelse' ude på Hejrevej, et nyt tilbud hos anden aktør på jobmarkedet. Nu efter 18 måneders arbejdsløshed var hun endeligt rykket op i gruppen af de langvarigt arbejdsløse, der fik tilbud om specialpsykologiske kurser, i at 'lede' sige selv tilbage på arbejdsmarkedet. Hun havde ikke været reel arbejdsløs i alle de måneder, for hun havde også været langvarigt syg, efter et fald, men den slags talte ikke med i regnskabet længere. Det gjorde det meget lettere hos Statens Bogholderi, hvis man regnede alle under en pulje - Sultepuljen.

Dagen var gået fint på trods af, at hun var startet sin morgen mismodig og modløs ved tanken om endnu et blåøjet kursus.

Men hun var blevet mødt af en sjælden venlighed fra coach Albine Vinkel, deres kursuspsykolog, som havde kigget Ellen direkte ind i øjnene, i stedet for som det var normalt, på et punkt lidt over hendes øjenbryn. I sin rørelse havde hun måtte synke en klump, mens tårerne i hendes øjne fik de små lamper i loftet til at ligne en stjernehimmel.

De havde set en film om dogmeromantik, efter pausen, hvor hun for 10 euroyen havde trukket lidt kaffeskum fra en automat i gangen. Den havde handlet om tidligere tiders København, hvor borgere med tid til overspringshandlinger havde beskæftiget sig med  klassekamp og det totalt infantile "fælles værdier i almenvellet". Enkelte kursister havde leet ad de menneskeflokke filmen viste, som man så, stod og fløjtede under røde faner efter en enkelt dame, der ikke så godt kunne høres. Og Ellen havde bemærket, at også Albine Vinkel havde trukket på smilebåndet. Filmen var blevet vist for at man skulle bemærke det forrykte i svælge i søjletanker og glemme ikke at sætte pengene først. Grundlæggende det  Albine Vinkel ville lære dem,  At lede sig selv tilbage til rette samfundsforståelse. Euroyenen var for nedadgående og alle måtte påtage sig en ekstra tørn også med læringen.

Ellen gik nu hjemad den lange sti på Assistens kirkegården, det var forår og de hvide blomster blomstrede. Et sæt initialer stod brændt ind i hendes hoved. AV!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

gittan.pedersen@gmail.com