Soler mig

Soler mig i strålerne fra trekantens spidser

den konstellation klær’ mig bedst.

Her kan du og du være mig kær

og give plads til mellemrummets tysthed og begær.

igen

Det er ædelt af dig
det er det
meget
siger jeg dig
igen er det ædelt
meget
af dig
igen
er

ordknyt

ordknyt står og venter på grøn ballade
i en lille melding under et skævt billede
lagde barokken sig bar

navnet gav sig selv et kys på ruden
og venter nu uden at vide det på
den nøgne fortællings gru

den var henslængt i et kaffemøde
muggent og hengemt som en
beretning om skorpede bihuler

men altidstøvets  fjantede basgang
satte sig selv af i krydset hor
hvor en bulet brynje stod på lur

I umærkeligheden

Toneangivende spredthed –

rumlig højklang

og

klokkeklare vibrationer.

Sollys-støvets dans –

I umærkeligheden – han fylder sin hånd -

O

overdreven orgasme

ordløs overgivelse

ordentligt organiseret

opdrage oratorisk

orkidé onani

offentlig okkultisme

obskur ordensmagt

obligatorisk opposition

overraskende ordinær

overnaturlig onsdag

omflakkende organisme

operation omstigning

opdager opium

ouverture onyx

ornamenteret optimisme

over okkuperet offer

outreret opførsel

og omnipotent orange

overbelaster omdømmet

omsiggribende ontologiske omkvæd

orkestret opfører

ond oktober

opus overkill

Sommerfuglevingen

åh, at blive set an fra sommerfuglevingen
...i dens fjerne kvarter på en anden klode...
rasler håbets skøge med sine skørter
og smider notorisk håndtegn efter hver en nostalgisk drøm

Volden i mig

Holder dig i ave og mig på plads.
Volden i mig
er beplantet med hårdføre buske og stikkende blomster
giftstikkende og flydende
forlader saften min mund med onde ord
i grum manipulation svinger de dig rundt
min kære.
Volden i mig er en kamæleon på en planteskole
sådan opdæmmet til husbehov i patricerkvarterer
- du tog med på den karrusel og viste dig frem
med sår på hage.
I et brev fortalte du mig
hvor glad du var - over
>>at jeg havde mærket dig<<
så patetisk
du trampede på min vold.