torsdag den 7. marts 2013
Soler mig
Soler mig i strålerne fra trekantens spidser
den konstellation klær’ mig bedst.
Her kan du og du være mig kær
og give plads til mellemrummets tysthed og begær.
mandag den 25. februar 2013
ordknyt
ordknyt står og venter på grøn ballade
i en lille melding under et skævt billede
lagde barokken sig bar
navnet gav sig selv et kys på ruden
og venter nu uden at vide det på
den nøgne fortællings gru
den var henslængt i et kaffemøde
muggent og hengemt som en
beretning om skorpede bihuler
men altidstøvets fjantede basgang
satte sig selv af i krydset hor
hvor en bulet brynje stod på lur
i en lille melding under et skævt billede
lagde barokken sig bar
navnet gav sig selv et kys på ruden
og venter nu uden at vide det på
den nøgne fortællings gru
den var henslængt i et kaffemøde
muggent og hengemt som en
beretning om skorpede bihuler
men altidstøvets fjantede basgang
satte sig selv af i krydset hor
hvor en bulet brynje stod på lur
mandag den 4. februar 2013
I umærkeligheden
Toneangivende
spredthed –
rumlig højklang
og
klokkeklare
vibrationer.
Sollys-støvets
dans –
I
umærkeligheden – han fylder sin hånd -
onsdag den 30. januar 2013
O
overdreven orgasme
ordløs overgivelse
ordentligt organiseret
opdrage oratorisk
orkidé onani
offentlig okkultisme
obskur ordensmagt
obligatorisk opposition
overraskende ordinær
overnaturlig onsdag
omflakkende organisme
operation omstigning
opdager opium
ouverture onyx
ornamenteret optimisme
over okkuperet offer
outreret opførsel
og omnipotent orange
overbelaster omdømmet
omsiggribende ontologiske
omkvæd
orkestret opfører
ond oktober
opus overkill
fredag den 4. januar 2013
Sommerfuglevingen
åh, at blive set an fra sommerfuglevingen
...i dens fjerne kvarter på en anden klode...
rasler håbets skøge med sine skørter
og smider notorisk håndtegn efter hver en nostalgisk drøm
...i dens fjerne kvarter på en anden klode...
rasler håbets skøge med sine skørter
og smider notorisk håndtegn efter hver en nostalgisk drøm
fredag den 28. december 2012
Volden i mig
Holder dig i ave og mig på plads.
Volden i mig
er beplantet med hårdføre buske og stikkende blomster
giftstikkende og flydende
forlader saften min mund med onde ord
i grum manipulation svinger de dig rundt
min kære.
Volden i mig er en kamæleon på en planteskole
sådan opdæmmet til husbehov i patricerkvarterer
- du tog med på den karrusel og viste dig frem
med sår på hage.
I et brev fortalte du mig
hvor glad du var - over
>>at jeg havde mærket dig<<
så patetisk
du trampede på min vold.
Volden i mig
er beplantet med hårdføre buske og stikkende blomster
giftstikkende og flydende
forlader saften min mund med onde ord
i grum manipulation svinger de dig rundt
min kære.
Volden i mig er en kamæleon på en planteskole
sådan opdæmmet til husbehov i patricerkvarterer
- du tog med på den karrusel og viste dig frem
med sår på hage.
I et brev fortalte du mig
hvor glad du var - over
>>at jeg havde mærket dig<<
så patetisk
du trampede på min vold.
Abonner på:
Opslag (Atom)