ordknyt står og venter på grøn ballade
i en lille melding under et skævt billede
lagde barokken sig bar
navnet gav sig selv et kys på ruden
og venter nu uden at vide det på
den nøgne fortællings gru
den var henslængt i et kaffemøde
muggent og hengemt som en
beretning om skorpede bihuler
men altidstøvets fjantede basgang
satte sig selv af i krydset hor
hvor en bulet brynje stod på lur
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
gittan.pedersen@gmail.com