Hvide drømme

Flagermusene sværmer i cirkler
over de høje træer
mens aftenstjernen finder sin bane
over en cyklamen orange horisont.

Vi har taget kaffen med ud til vores træ
og vandslangen
for tørken må tage meget, blot ikke dette.

Ud på natten hvor søvnen endnu ikke
har nået min pude
drømmer jeg vågent om det glashus
jeg en dag vil plante.

Her vil jeg dyrke farver
- en hel bane mod øst
skal være hengivet til alt det hvide.

Kridt og kalk, titanium og zink.
Porcelænsjord og alabast vil stå i potter
side om side med elfenben og creme.
Og jeg vil så purpurhvid og mælkeblåt.

Min irske setter vil følge mig rundt
og noglegange vil det eneste jeg kan
se af den være dens mahognifarvede hale.

Ud på morgenen vågner jeg atter tidligt.
På trods af, at jeg har læst et sted, at næsten
alle dyr, på nær en særlig hjort og måske
et enkelt insekt alle sover med hovedet mod nord.

Og at vi derfor også
for at give søvnen favorable vilkår
har rykket vores seng.

Denne morgen vågner jeg først
efter at fuglene har øvet deres
morgenstemmer men duggen
endnu ikke er fordampet.

Kattene er endnu ikke stået op
og gennem en halvåben dør
ser jeg min søns bare fod.

Det giver en samhørighed
en enkelhed udover alle grænser
hviler i den bue, der spænder
mit hjerte - de sover alle trygt.

Udenfor tjekker jeg om hjorten
ligger under solbær- og ribsbuskene
som jeg høstede i går. For der var spor.

Men der er ingen gæst der,
kun ser jeg mod himlen
det hulmønster bladlusene har
stemplet i træernes blade.

Man kan se, hvor langt de er nået
ikke helt ud til de yderste blade
måske fordi mariehønen nu er landet.

Jeg drikker en kaffe, sætter en vask over
og spiser en banan. Ser den rødeste rose
på gårdspladsen lyse i solens stråler,
der nu kan nå. Jeg ved ikke hvem, der er gladest.

Det bliver en god dag med solflimmer
over Espe strand og mild havbrusen
i mit øre. Måske endda en lille søvn vil lande.