Høst

Gennem flere nætter høres deres støvende støj.
De følger lige baner på den gyldne mark.
Mejemaskine og efterfølgende ballepresser.
De er acceptable lyde af landlig effektivitet.
De er midlertidige.

Deres færd så tung og brutalt gennem havet
af flygtende harer og mus, hjorte der springer.
De sejler under Mars's røde øje.
De sejler i tørken.

Krigsplanetens sabler klirrer i ophedede hjerner
men han har fået fundet sig en underjordisk sø
og har lagt sig til rette til venstre for månen
på jagt efter et kys og lidt sødme.
Og hun har lovet os at stråle i aften
klædt i sin røde kjole.

Hun tykner og tynder vores celler i et brus
den evige rytmes rus.
Og høsttidens duftende varme
kalder erindringen om forgangne tiders
fælles arme frem fra den snoede masse.

Celler drypper af sommer
Vasker sig i lys
Synger i bølgerne
Og længes i duftene.
Vi er sammen - vævet i forgangne tiders net
alle/sammen vil vi se på den røde måne.