pligternes kærtegn

Stryger for nedrullede gardiner
pligternes kærtegn af min krop.

Sædernes forfald sat på spidsen af en mønt
af drømme på skrømt
hændelser i vand og
altings forgænglighed
dåner på en bakke
af fifty erindringer om forfald
der lander i en stime
hvor et du fanges ind på et blink
som ørreddrømme
de få beskåret
at kæmpe som Hemmingway
i havet af i går
hvor hvert
menneske ej var
en ø til salg
i et azurblåt hav
som tryglede om forbipasserernes
forbipasseren
er en trend når de
bløder stort på fremmede kontinenter
eller bare i det hus
Truman- in cold.. beså
og som siden dannede ramme
om gitterly blå forfængeligheds
rum
på hvidt underlag
med penslen hævet
blotlagt
med åben strube
var halsens lærred
klar
til det bid
der strøg kærtegn
udover
glemte pligters blink
med en snare blev
kaninen fanget
til optræk af hatten, i lysets lavine
lå han horisontalt parat
mellem lamellerne
i det sexede rullegardin
hvor det jeg færdedes
i trafikale/troløse/forbindelser
der satte alt på et bræt
under hånden
bag om dansen
i et stilrent korset
over Venusdeltaet
en brynje af guld
på et sneklædt fjelds
- eftermiddag
til en tør hosten af Mann
i liggestolen ved siden af
og dræb ikke en sangfugl
i Letsindig uskyld
på fjeldet vandrer
den evige jøde
på sporet af det tabte
i Faldet hos en araber
på en krøllet kind
i  Dublin hvor Hjertet
er en ensom vandrer

overspring

haiku

anticipating the future

I'll be out there
where the skeltons are dancing
outside the closet.

I'll be wishing
that I can dress them
in hope.

I'll be dreaming
of a smell and a taste
so divine that it will end that course.

I'll be thinking
of other ways of change
for those little skeletons
among flowers on a dry rug.

The no-name

I recognized them in their books I saw whom who had a flirt with the goatman

I passed them in the streets of words, felt their nightlonging for reunion with nature at head

I touched the decades back in their scripts were I smelled their hermeneutic approach though sparkling with the naivitee as a child

And as I fell down those pages I felt an envy for those who could walk into a forrest as a faun with a newborns great trust

But that trust were lost way back in time when cold hands to his praise reached through the womb of my mother where I held my breath when all went ice and still

Går i dvale

 ved drømmenes port

Muse på Højfjeldshotel

Lad mig være den muse
der samler dine tabte forhåbninger,
konstante drømme og tab
lad mig være dit had/kærlighedsforhold
til stregen i en ordrig fortælling
af farvelade på dit skønlærred som
tæller dagene ned
Jeg vil være den vanddryppende pensel,
der venter på sandhedsserum
i et mørkt møde af forbudte mekanismer
der trækker på berøringsangst og nåde
tale-gave om engang da vi og verden
var nye og bly og byttede
glansbilleder på fjeldet
af en fremtidskrop
som lagde kærtegn til
et skrøbeligt nu
- lagt blot på krøllede lagener
lå en indianer i dvale
skælvende sølvsmede smeltede
luften i flimmerdans
af utro fortællinger, der igen
forblev tro i det rum
hvor angsten bort jog din vilje
baseret på poser af kanel i en sprække
en fure af tavshed i din pande
på den evigt sitrende udløsning
i en tøjbutik med smerte
beregninger i euro - kyssede
atter støvlen på kanten
af dødningebroen
i en kontinuation
af registrering i din tale
om bedøvende - bedøvet
psykosedans henover de brede klatreskuldre
som duftede af urter på
en bjergtop ved en bæk
af forliste fortider med
den der var før den
der blev i et nu af
altingshed farvet
i konstanthedens vekslende
skydække for en drøm
hvor det boede som havde rod
i erindringen om en jernstang
i lugten af en finger på en
hammer ved et jordbærbed
hvor mormoderen stod med
skål parat til at gribe de
drømme hun bragte om altings
forgænglighed i en barndom
som vækkede sig selv af
dvale på et hegn i rotation
mellem benene en sød fornemmelse
af nu - og nu - senere tilstræbt -
i utallige møder mens solen går
ned over Langtvæk havet ved kysten
stod jeg som din muse
klar til aflægge mig min kjole så
dine hænder
kunne komme til at kysse
mit knivskarpe ar - fra en
løselig objektivisering af det
selvmutilerende hos en mand
i psykosetern på en årelang rejse
- Og falset
 og baryton
 og sonore
               dolores
daler og sætter mærker
på tiders gyldne kinder
men nu er jeg din og min
skønhedsmuse lad mig
være
i fred
på mit Højfjeldshotel.

going

Into the house
of sad replies

og du er med

himstregimsladyen kravler ud ad æsken med lammelser
hun deler potteskår ud med særlige kys
i takt med de gyldne dråbers sang
og så gnider hun lidt på dit ego
så det står så stejlt og blankt
lige til at slice i diminiutiver
når ladyen holder fest
og du er med som
special guest

det

Gennem åbne døre lander et hemmeligt blik

vi rejser forskellige veje i timernes fest

afmåler vi det begærede objekt.

sort/hvid

Foto: Maria e Larsen

De blide kys smyger sig om min hals

som lethed lander de i krogede 

erkendelser

svedens slange

gennem tætpakkede rum glider svedens slange
med afgrund i sit hug
spreder hun duftmagi
hos de berørlige
er aromaen det glidemiddel
som får ben til at sprede sig for stjernernes kys

afsted

Kender ingen grænser
kører til skræmmende
kanter af afsindighed
bringer undere hjem

high heels

inklings in my eyes
bye bye sweets

wannabe refreshness
dancing on high heels

Indianerblod

Ned gennem ryggens kanal løber den lange blodbane
hægtet på hovedets glasfiberspiral
når vi renser knoglernes kød for blod
sker det med en kroget finger og et svurp.

Vi er altid mange på job, der er skiftehold
dem der skiftes går til madtemplet og indløser
før de sover pause i trappernes skyggeskakt.

Hver en blodbane vi udriver hænges til dryp
karret samler DNA'ets historier til en nye begyndelser..

Vi får den længste historie med indianerblod.

Indianerperler

Indianerperler løsriver sig fra duftens snor
hver en ånd hang med en krog i dit kød
under loftets bue

der var stille under broens hvælving
kørte toget på lydløse spor
trak glemsomheden om bord

drejede skævt forbi kalkaflejringer
i blodbaner
sad den ujævne prop

forventede et besøg på den sorttjærede fabrik
med et bortfjernende snit
i lingvistikkens ballade

skamroste en finurlighed
langt borte på et andet kontinent
sad et navn så lig mit

gennem den gyldne port
kom alle de små heste galoperende fra øst
med søm og skruer

blev lagt ned i æsker og rum
under recepter på glemsel
i savværket fødte de indianerperler.

Indianerfjæs

Indianerfjæs kaster slik i grams
tryller på en bolsjebakke
viser hver gang sin hånd
til hjertet
hvori flagrende vimpeldrømme
holder fest på en pibe

sort stof

Rummene bliver mindre
verden bliver mindre
sort stof presser sig på
inde i tanken
og i alt det udenom

Tåge

Blå

I en rodet galakse på den indre stjernehimmel
famler jeg rundt efter udgangen
husker den som blå.

Soler mig

Soler mig i strålerne fra trekantens spidser

den konstellation klær’ mig bedst.

Her kan du og du være mig kær

og give plads til mellemrummets tysthed og begær.

igen

Det er ædelt af dig
det er det
meget
siger jeg dig
igen er det ædelt
meget
af dig
igen
er

ordknyt

ordknyt står og venter på grøn ballade
i en lille melding under et skævt billede
lagde barokken sig bar

navnet gav sig selv et kys på ruden
og venter nu uden at vide det på
den nøgne fortællings gru

den var henslængt i et kaffemøde
muggent og hengemt som en
beretning om skorpede bihuler

men altidstøvets  fjantede basgang
satte sig selv af i krydset hor
hvor en bulet brynje stod på lur

I umærkeligheden

Toneangivende spredthed –

rumlig højklang

og

klokkeklare vibrationer.

Sollys-støvets dans –

I umærkeligheden – han fylder sin hånd -

O

overdreven orgasme

ordløs overgivelse

ordentligt organiseret

opdrage oratorisk

orkidé onani

offentlig okkultisme

obskur ordensmagt

obligatorisk opposition

overraskende ordinær

overnaturlig onsdag

omflakkende organisme

operation omstigning

opdager opium

ouverture onyx

ornamenteret optimisme

over okkuperet offer

outreret opførsel

og omnipotent orange

overbelaster omdømmet

omsiggribende ontologiske omkvæd

orkestret opfører

ond oktober

opus overkill

Sommerfuglevingen

åh, at blive set an fra sommerfuglevingen
...i dens fjerne kvarter på en anden klode...
rasler håbets skøge med sine skørter
og smider notorisk håndtegn efter hver en nostalgisk drøm