Indianerperler løsriver sig fra duftens snor
hver en ånd hang med en krog i dit kød
under loftets bue
der var stille under broens hvælving
kørte toget på lydløse spor
trak glemsomheden om bord
drejede skævt forbi kalkaflejringer
i blodbaner
sad den ujævne prop
forventede et besøg på den sorttjærede fabrik
med et bortfjernende snit
i lingvistikkens ballade
skamroste en finurlighed
langt borte på et andet kontinent
sad et navn så lig mit
gennem den gyldne port
kom alle de små heste galoperende fra øst
med søm og skruer
blev lagt ned i æsker og rum
under recepter på glemsel
i savværket fødte de indianerperler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
gittan.pedersen@gmail.com