pligternes kærtegn

Stryger for nedrullede gardiner
pligternes kærtegn af min krop.

Sædernes forfald sat på spidsen af en mønt
af drømme på skrømt
hændelser i vand og
altings forgænglighed
dåner på en bakke
af fifty erindringer om forfald
der lander i en stime
hvor et du fanges ind på et blink
som ørreddrømme
de få beskåret
at kæmpe som Hemmingway
i havet af i går
hvor hvert
menneske ej var
en ø til salg
i et azurblåt hav
som tryglede om forbipasserernes
forbipasseren
er en trend når de
bløder stort på fremmede kontinenter
eller bare i det hus
Truman- in cold.. beså
og som siden dannede ramme
om gitterly blå forfængeligheds
rum
på hvidt underlag
med penslen hævet
blotlagt
med åben strube
var halsens lærred
klar
til det bid
der strøg kærtegn
udover
glemte pligters blink
med en snare blev
kaninen fanget
til optræk af hatten, i lysets lavine
lå han horisontalt parat
mellem lamellerne
i det sexede rullegardin
hvor det jeg færdedes
i trafikale/troløse/forbindelser
der satte alt på et bræt
under hånden
bag om dansen
i et stilrent korset
over Venusdeltaet
en brynje af guld
på et sneklædt fjelds
- eftermiddag
til en tør hosten af Mann
i liggestolen ved siden af
og dræb ikke en sangfugl
i Letsindig uskyld
på fjeldet vandrer
den evige jøde
på sporet af det tabte
i Faldet hos en araber
på en krøllet kind
i  Dublin hvor Hjertet
er en ensom vandrer

overspring

haiku

anticipating the future

I'll be out there
where the skeltons are dancing
outside the closet.

I'll be wishing
that I can dress them
in hope.

I'll be dreaming
of a smell and a taste
so divine that it will end that course.

I'll be thinking
of other ways of change
for those little skeletons
among flowers on a dry rug.

The no-name

I recognized them in their books I saw whom who had a flirt with the goatman

I passed them in the streets of words, felt their nightlonging for reunion with nature at head

I touched the decades back in their scripts were I smelled their hermeneutic approach though sparkling with the naivitee as a child

And as I fell down those pages I felt an envy for those who could walk into a forrest as a faun with a newborns great trust

But that trust were lost way back in time when cold hands to his praise reached through the womb of my mother where I held my breath when all went ice and still

Går i dvale

 ved drømmenes port

Muse på Højfjeldshotel

Lad mig være den muse
der samler dine tabte forhåbninger,
konstante drømme og tab
lad mig være dit had/kærlighedsforhold
til stregen i en ordrig fortælling
af farvelade på dit skønlærred som
tæller dagene ned
Jeg vil være den vanddryppende pensel,
der venter på sandhedsserum
i et mørkt møde af forbudte mekanismer
der trækker på berøringsangst og nåde
tale-gave om engang da vi og verden
var nye og bly og byttede
glansbilleder på fjeldet
af en fremtidskrop
som lagde kærtegn til
et skrøbeligt nu
- lagt blot på krøllede lagener
lå en indianer i dvale
skælvende sølvsmede smeltede
luften i flimmerdans
af utro fortællinger, der igen
forblev tro i det rum
hvor angsten bort jog din vilje
baseret på poser af kanel i en sprække
en fure af tavshed i din pande
på den evigt sitrende udløsning
i en tøjbutik med smerte
beregninger i euro - kyssede
atter støvlen på kanten
af dødningebroen
i en kontinuation
af registrering i din tale
om bedøvende - bedøvet
psykosedans henover de brede klatreskuldre
som duftede af urter på
en bjergtop ved en bæk
af forliste fortider med
den der var før den
der blev i et nu af
altingshed farvet
i konstanthedens vekslende
skydække for en drøm
hvor det boede som havde rod
i erindringen om en jernstang
i lugten af en finger på en
hammer ved et jordbærbed
hvor mormoderen stod med
skål parat til at gribe de
drømme hun bragte om altings
forgænglighed i en barndom
som vækkede sig selv af
dvale på et hegn i rotation
mellem benene en sød fornemmelse
af nu - og nu - senere tilstræbt -
i utallige møder mens solen går
ned over Langtvæk havet ved kysten
stod jeg som din muse
klar til aflægge mig min kjole så
dine hænder
kunne komme til at kysse
mit knivskarpe ar - fra en
løselig objektivisering af det
selvmutilerende hos en mand
i psykosetern på en årelang rejse
- Og falset
 og baryton
 og sonore
               dolores
daler og sætter mærker
på tiders gyldne kinder
men nu er jeg din og min
skønhedsmuse lad mig
være
i fred
på mit Højfjeldshotel.