Let glas

Let glas har indkapslet dit ansigt, og du står der ved skranken på nippet til at krakelere. For de tog sig friheder de fyre, der skulle bestille billet, de fyre, der siger, når du beder dem om at stoppe: ,,Årh for fanden er du sådan en snerpe, der ikke kan tåle en joke? Du skal sgu' være glad for, at vi overhovedet gider kigge på dine patter..." Hvorefter de grinende giver hinanden high-five og vender sig bort for at udsøge sig andre piger i lokalet. Andre patter. Du er 20 år og det er ikke første gang, at du oplever en gruppe fyre nedgøre dig og din krop, det er ikke første gang du har været ude for fyre der brovtende, grinende synes det må være morsomt for dig at få at vide, at din krops torso og dens raketter godt måtte dingle over hans hoved - og det er ikke første gang, at du oplever dig hånet af de samme fyre, når du har sagt fra overfor deres slibrige ord om din krop. For dine dage er fyldt af let glas som et fernis over dit ansigt, over og indhyllende din krop, der - ude i verden ikke kun er din.
Og du husker vejfesten derhjemme i parcelhuskvarteret, husker hvordan din far stod sammen med en gruppe af andre fædre fra vejen og skoggerlo over en bemærkning om den nye nabokone og hendes yppige krop - som de da alle godt gad, - og hun sikkert også, når hun nu så sådan ud - og du husker hvordan du fangede din fars blik i det øjeblik han løftede sin øl til sine læber, du husker hvor kolde de øjne var og så samtidig et flig derinde af skam, da han opdagede, hvad du havde hørt. Den nye nabokone var pænt klædt efter datidens mode, hendes kjole var ikke synderlig åben, hun var genert og virkede utilpas over sin fyldighed, sin runde krop som du havde stået ved siden af, da I tog mad fra buffeten og hun havde smilet og komplimenteret dit korte hår med et varmt smil, du senere havde set stivne, og se ud som koldt, porøst glas, da hun fik et klap bag i af en af vejens mænd.
Kold som kulden der vaskede ned over din krop og nu flød rundt derinde som små stive baner af is, når grupper af mænd lugtede voldeligt og utilregneligt i et offentligt rum, lige som de mænd omkring din far og den kulde du den dag kom til at føle i mødet med hans øjne dér. Og du følte trang til at pakke dig væk, du følte trang til ikke at blive en yppig kvinde, trang til at dine bryster lod være med at vokse, fordi mænd som her ved skranken derfor mente sig i deres fulde ret til at tale om dem i sjofle vendinger. Og du lærte at pakke dig forsigtigt væk, lærte ikke at løfte blikket til et møde, der så let og legitimt blev grænseoverskridende, der så let slog itu, som var det en ret mænd og drenge bare havde - at trampe på tynd is omkring din krop. For du er blot en pige hyllet i let glas, revnet i dit ligestillingsland.