geddens skæg

den stigning var ikke svær men han sagde det fordi ingen går ram forbi alle de ord som bor hos ham men ikke når der er fodbold eller fisketur og det var ikke fordi han turde så meget men alle de ord i små poser saltet crisp sneg sig udenom hendes tunge før cyklerne kom over bjerget hang smattede snegle under rillerne i hendes sko for hun havde skudt genvej henover, nedover og igennem en grøn mark lettere forbavset over det fund i den sidste grøft et tornyster med gamle kælne breve på gulnet papir i lyseblå kuverter der hed hun Adele og var fager på størrelse med altings moder under det liv der gik ved flodens bred og spejdede efter gedden som ingen og aldrig havde fanget skønt tæt på når præsten cyklede forbi og afsted til sit hellige hus på bakken stout drikkende alene i mørket bag kapellet som ingen så blot de lilla bjerge med dagens solslanger gemt ...