du var mig i det mørkeste rum
hvor jeg blev til dig
bag lås og slå og spundne tråde
forvist fortællings brud
bag mastermind
grinte på dødelige kontinenter
tilfangetaget men tiggede
om at komme ud, bare lidt
blot nu, for du kan jo lide det
bare lidt, lad være, ikke mere
være mig, der er dig, der øde
'lægger' os nøgne bundet til
rum af koldsort erindring
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
gittan.pedersen@gmail.com