Hun er en Brönte-dame på en bakket hedepost,
med hænderne i siden, udstirrer hun sit fravær.
Skyer løber i årstal under himlens bue,
og hun bliver en impressionistisk lys og skygge anretning
Omkring stoute ben bølger hendes kjoles lys
med duften af lyng og firskåren distance
hun har stadig et par bakker at bestige
og jeg sender hende afsted med et Virginia Woolf blik
ned langs min skarpe næse
Vi kan mødes i en sal af nye drømme
måske -
når vi begge har været et par rensende ture
igennem afstandens lande
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
gittan.pedersen@gmail.com